Da Sunweb trådte ind på det danske marked i 2010, var det med beskedne 3.500 rejsende til Tyrkiet. I dag, 15 år senere, har selskabet vokset sig til en plads blandt de tre største rejsearrangører i Danmark med forventede 175.000 sol- og skirejsende i 2025.
Den markante vækst skyldes ifølge Sunwebs landechef i Danmark og Sverige, Jan Lockhart, særligt tre faktorer: en ung kundebase, fleksible rejsemuligheder og en hybridmodel mellem klassisk charter og online rejsebureau.
Unge familier og par driver væksten
– Over 40 procent af vores kunder er under 35 år. Det er unge børnefamilier og unge par, der vægter value for money og fleksibilitet. Vi tilbyder laveste pris, fleksibel ombooking og en kombination af pakkerejser og onlinebooking, og det tiltrækker en, i charterbranchen, usædvanlig stor gruppe af unge kunder, siger Jan Lockhart.
Sunwebs succes bunder blandt andet i en strategisk satsning på Tyrkiet, hvor selskabet er den ubestridt største aktør. Da Tyrkiet Eksperten gik konkurs i 2013, overtog Sunweb kundedatabasen og ryddede grundigt op i forretningen. Dengang var der skepsis i rejsebranchen, men i dag er Sunwebs position på markedet ikke til at komme uden om.
– Vi har de stærkeste samarbejder i Tyrkiet og det betyder, vi kan sikre det største udbud til de bedste priser til vores knap 70.000 årlige gæster til Tyrkiet, siger Jan Lockhart.
Frihed frem for ejerskab
I modsætning til de største konkurrenter ejer Sunweb hverken flyselskaber eller hoteller. Det giver både fordele og ulemper, men ifølge Jan Lockhart er friheden til hurtigt at tilpasse sig markedet en stor styrke.
– Vi kan reagere hurtigt på udviklingen og forhandle de bedste aftaler. Til gengæld opfinder vi ikke unikke hotelkoncepter eller nicherejsemål, men fokuserer på det, danskerne allerede elsker, siger han.
Sunweb fortsætter ekspansionen i Norden og købte i 2022 det svenske rejsebureau Airtours, der nu bærer Sunweb-navnet. Samtidig har Jan Lockhart fået ansvaret for både den danske og svenske del af selskabet.
Sunweb Group opererer på syv internationale markeder og er ejet af kapitalfonden Triton. Med mere end en million rejsende årligt har selskabet for alvor markeret sig som en europæisk rejsegigant.
Sunweb Group:
Martine Langerak, Head of Corporate Communications
Mobil: +31 6 53131604
Email: Martine.Langerak@sunwebgroup.com
Ferie er ikke noget danskerne har planer om at spare på i 2025, på trods af, at leveomkostningerne forsat stiger. Faktisk ligger danskerne nummer et på listen over europæere, der planlægger at bruge samme budget på ferien, som sidste år – det svarer 45 % danske respondenter ja til, mod et europæisk gennemsnit på 27%. Franskmænd og englændere vil spare mest. Det viser en undersøgelse foretaget af Google.
– Vores foreløbige salgstal for 2025 bekræfter, at danskerne ikke har i sinde at spare på feriebudgettet i år, og der er heller ikke tegn på, at færre vil ud at rejse i 2025. Ifølge RIDs årlige statistik var 2024 et rekord rejseår, og 2025 viser indtil videre samme kurve i danskernes rejselyst, fortæller Jan Lockhart, direktør i Sunweb, der er Danmarks fjerdestørste rejsearrangør.
Gen Z vil have spa og wellness – millennials vil have all inclusive
Tendenserne for danskernes rejseønsker 2025 viser både forskelle og ligheder generationerne imellem.
En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Sunweb, viser, at ca. 60 % mener, at tryghed er meget vigtigt i forbindelse med køb af ferierejser – på tværs af alle aldre.
Til gengæld er der store forskelle på generationerne, når det kommer til indhold og aktiviteter på ferien:
Fælles for alle generationerne, med et gennemsnit på 74 %, er ønsket om at nyde både naturen og det lokale byliv på ferien – ønsket er dog størst hos Baby Boomerne med 80 %.
Sunweb Group:
Martine Langerak, Head of Corporate Communications
Mobil: +31 6 53131604
Email: Martine.Langerak@sunwebgroup.com
Hvert år på denne tid sker det – rigtig mange danskere får penge tilbage i skat, og hvert år kan det aflæses direkte på salgstallene hos rejsearrangørerne. I år er ingen undtagelse, trods lidt større økonomisk forsigtighed blandt danskerne.
– Vi kan allerede nu se øget aktivitet på salgstallene, for selvom folk først får skattepengene udbetalt den 25. april, ved de jo, hvor meget de får tilbage. Vi kan se, der er en overvægt af familier, der køber sommerferier lige nu, og det er vi glade for, for de har ventet lidt længere end de plejer med at købe i år, fortæller Jan Lockhart, der er landechef for Sunweb i Danmark.
Lidt større forsigtighed, men fortsat samme type køb for skattepengene
I Dansk Erhverv spår cheføkonom, Tore Stramer, at den aktuelle handelskrig vil betyde, danskerne nok vil spare lidt mere op i år, fremfor at brænde alle skattekronerne af på restaurantbesøg og køleskabe:
– Der er en tendens til et lidt mere tøvende forbrug på grund af den usikkerhed, som handelskrigen skaber, men på den anden side betyder faldende inflation og stadigt lavere renter, at danskernes økonomi generelt er stærk, og jeg forventer, den overskydende skat primært bruges på rejser, elektronik, og restaurantbesøg, sådan som det plejer at være, siger han.
De seneste år har niveauet på tilbagebetalt skat til danskerne været nogenlunde det samme, og selvom Skat endnu ikke har offentliggjort tallet for 2025, forventes der ikke de store udsving.
I 2024 fik fire ud af fem danskere penge tilbage fra Skat, der i alt udbetalte 25,7 mia. kr.
Top 5 over mest solgte feriedestinationer lige nu:
1. Tyrkiet
2 Kreta
3 Rhodos
4 Egypten
5 Mallorca
Sunweb Group:
Martine Langerak, Head of Corporate Communications
Mobil: +31 6 53131604
Email: Martine.Langerak@sunwebgroup.com
Det har været en lang, grå januar med 24 % mindre* solskin over Danmark end i januar sidste år, viser målinger fra DMI. Behovet for lys i øjnene og en frisk optankning D-vitamin er traditionelt markant blandt danskerne på denne tid af året, og mange søger derfor mod solen i skolernes vinterferie i uge 7. Den store efterspørgsel på rejser smitter af på priserne, men tænker man lidt skævt, er det stadig muligt at komme af sted og endda spare tusindvis af kroner.
– De ”rene” afgange lørdag-lørdag i uge 7 er klart de mest efterspurgte og dermed også de dyreste. Er man villig til at være fleksibel, kan man stadig komme på vinterferie og samtidig spare rigtig mange penge – både på ski og solferier, fortæller Jan Lockhart, der er direktør for Sunweb.
De fire bedste tips til at spare tusindvis af kroner på vinterferien:
1: Rejs udenfor weekenden – vælger du f.eks. afgang tirsdag eller onsdag i uge 7, er der stadig ledige rejser til langt lavere priser.
2: Vælg skæve varigheder, f.eks. 5, 6 eller 9 dage, fremfor 7 eller 14.
3: Vælg Hamborg som afrejselufthavn. Her er der langt mindre efterspørgsel i vinterferien, og derfor væsentligt lavere priser.
4: Kig evt. efter rejsemål på den spanske solkyst, hvor der oftest er solrigt, relativt lunt og ret billigt.
Spanien og Østrig er de mest populære rejsemål for danskere i vinterferien, viser de senest tilgængelige tal (2022) fra Eurostat/Danmarks Statistik. For flere informationer, kontakt Jan Lockhart, direktør, Sunweb, tlf: 61209098
* DMIs målinger for solskinstimerviser 67,5 solskinstimer i januar 2024 og 51,1 i januar 2025 (kilde DMI.dk)
Sunweb Group:
Martine Langerak, Head of Corporate Communications
Mobil: +31 6 53131604
Email: Martine.Langerak@sunwebgroup.com
Sunweb indgået en tre-årig samarbejdsaftale med SAS. Aftalen markerer en vigtig strategisk beslutning om at prioritere samarbejde med flyselskaber, der deler samme værdier om kvalitet, pålidelighed og fleksibilitet med et langsigtet mindset.
Partnerskabet med SAS understreger Sunwebs ambition om at tilbyde kunderne rejser, der lever op til højere forventninger om ansvarlighed og kvalitet. Den nye aftale mellem Sunweb og SAS stiger fra en værdi på 200 til 740 millioner SEK. Der er tale om en satsning, der er næsten fire gange så stor og symboliserer den enorme satsning Sunweb har i Danmark og Sverige.
SAS, der er kendt som et af de mest anerkendte flyselskaber i Skandinavien, har baser i København, Stockholm og Göteborg. Aftalen sikrer, at Sunwebs kunder får adgang til attraktive og komfortable rejser, der vil være tilgængelige fra både Danmark og Sverige.
Vækstplaner for Norden
For Sunweb er denne aftale en del af en større strategi om at ekspandere sin tilstedeværelse i Norden og styrke sin markedsposition.
“Aftalen er et vigtigt skridt for vores ekspansion i Norden. Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder en pålidelig og kvalitetsorienteret rejseoplevelse med SAS som en kernepartner. Vores kunder vægter fremdriften på klima- og miljøtiltag højt, hvorfor vi er enormt glade for at kunne imødekomme dem i højere grad med denne aftale, ” udtaler Jan Lockhart, Landechef hos Sunweb.
Den tre-årige aftale sender et klart signal om Sunwebs og SAS’ fælles mål om at skabe rejsemuligheder, der imødekommer kundernes værdier og fremmer rejseoplevelsen.
“Vi glæder os til at tilbyde vores fælles kunder en enestående rejseoplevelse de kommende tre år, når de flyver med SAS fra Danmark og Sverige. Samarbejdet med Sunweb understreger SAS’ rolle som en pålidelig og værdsat partner på chartermarkedet,” fortæller Edward Fotheringham, Vice President, Global Sales at SAS.
Sunweb Group, den digitale ferieekspert bag brands på tværs af syv internationale markeder – Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Storbritannien og Tyskland, annoncerer udnævnelsen af Mieke De Schepper som gruppens nye CEO. De Schepper kommer med stor erfaring fra digitale virksomheder og rejsemarkedet og skal lede Sunweb Group i bestræbelserne på at videreudvikle, udvide og innovere forretningen i takt med virksomhedens større fokus på digitalt lederskab og
strategi.
Mieke De Schepper, indtil for nylig Chief Commercial Officer hos Trustpilot og i øjeblikket medlem af bestyrelsen for trivago N.V og Just Eat Takeaway.com N.V, har en baggrund inden for strategi, produkt, marketing og salg, og hun har ledet organisationer på tværs af forskellige teknologibaserede brancher. De Schepper har også bred erfaring i rejsebranchen fra sin tid hos de anerkendte brancheledere Expedia Group og Amadeus, hvor hun har haft ledende roller i regionale og globale
stillinger.
Udnævnelsen af Mieke De Schepper stemmer godt overens med gruppens igangværende strategi. Sunweb Groups mål er at forme fremtidens ferier og tilbyde skræddersyede rejsetilbud ved hjælp af et nemt digitalt tilbud. Ved at give sine kunder valgmuligheder, fleksibilitet og tryghed sigter Sunweb
Group mod at blive den førende digitale ferieekspert i Europa.
David Kelly, formand for bestyrelsen fortæller: “Udnævnelsen af Mieke er et vigtigt skridt fremad i Sunweb Groups igangværende strategiske udvikling. Tilføjelsen af en så erfaren leder inden for den digitale rejsesfære styrker Sunweb Groups ambitioner og skaber drivkraften til en spændende ny fase i vores rejse. Jeg byder Mieke velkommen til hendes nye rolle og er spændt på at se hendes vision for fremtiden.”
“Sunweb Group spiller en vigtig rolle på det europæiske rejsemarked, og takket være deres iværksætterånd er de særdeles godt placeret til at styrke deres markedsposition,” forklarer De Schepper. “Jeg er glad for at slutte mig til Sunweb Group på et så spændende tidspunkt. Forbrugerne vil have gode ferieoplevelser, som de kan stole på, med flere valgmuligheder og mindre besvær – alt sammen til en overkommelig pris. Sunweb Groups asset light-strategi giver plads til smidighed i forretningen, og virksomheden har opbygget et tæt samarbejde med sit stærke partnernetværk. Som et resultat kan vi hurtigt og effektivt tilpasse os skiftende kundebehov, hvilket giver os en vigtig markedsdifferentiering i Europa.”
Mieke De Schepper overtager rollen som CEO hos Sunweb Group den 1. maj 2024 og vil arbejde sammen med det etablerede ledelsesteam om at drive Sunweb Groups strategi i 2024 og fremover.
Det at vælge det rigtige skisportssted kan ofte være vanskeligt, både for øvede og nye skiløbere, men det gør det ikke mindre vigtigt. Særligt hvis du er helt ny på ski, så er det ikke altid nemt at vide, hvor du bør tage hen på årets skiferie.
Sunweb, en af Danmarks førende rejsearrangører, har kigget nærmere på antallet af grønne og blå pister på 16 af Europas mest populære skidestinationer i Alperne og er nu klar de bedste skiområder for nye skiløbere denne sæson.
Svaret er La Plagne i Frankrig. Skiområdet placerer sig som det mest begyndervenlige skiområde med i alt 79 grønne og blå pister, der gør det muligt for nye skiløbere at få masser sne under skiene på årets skiferie. Og selvom man rejser med mere erfarne skiløbere, er der ingen mangel på røde og sorte pister, da området ligeledes byder på 53 mellemliggende pister.
Vender man blikket mod skiområdet Paradiski, er næsten tre femtedele (59.8%) af La Plagne’s pister velegnede til nybegyndere, imens Les Arcs, Alpe D’Huez og Les Deux Alpes respektive pister byder både nye og erfarne skiløbere på mere udfordrende pister.
Top 16 resorter efter samlede grønne og blå løb
Midt i listen er Cervinia Val Thorens og Tignes kun adskilt af tre løb, der også alle er gode destinationer for årets skiferie. Les Deux Alpes har det højeste forhold mellem begynder og mellemliggende pister, hvor 70 % af de samlede pister er grønne eller blå, hvor La Plagne (59 %) og Alpe D’Huez (58 %) også er skræddersyet til nye skiløbere.
De mest udfordrende områder i Alperne for nybegyndere er Zell am Zee (Østrig) og Les Gets – Morzine, med kun 20 pister, der egner sig til uerfarne skiløbere. Ligeledes byder Vallnord Pal-Arinsal kun på 25 pister.
Landechef i Danmark Jan Lockhardt siger: “Det er en rigtig fin ide at få gjort sig nogle overvejelser om det skiområde, man vælger til sin skiferie. Ofte overser mange, hvor meget skiområder kan variere, og det rette valg frigør derfor tid til skiløb fremfor at spilde tid på busrejser mellem forskellige områder for at finde de passende pister.”
“I en tid, hvor økonomiske overvejelser også spiller en stor rolle i vores feriebeslutninger, er Sunweb fast besluttet på at sikre, at alle vores kunder får den bedst mulige skiferie, både økonomisk og skiløbsmæssigt. Ligeledes inkluderer vi liftkortet i alle vores skiferiepakker, hvilket gør det nemt og transparent for både begyndere og erfarne at booke skiferie.
Faktaboks:
Sunweb er glade for at blive udnævnt som “Verdens Bedste Ski-Rejseoperatør 2023” ved World Ski Awards 2023. En bedrift der endnu engang beviser, at Sunweb er bedst på førsteklasses skiferier til overkommelige priser, idet Sunweb har modtaget prisen for en hidtil uset syvende gang.
Med sin unikke tilgang med liftkort inkluderet i alle skirejser, understreger Sunweb sin dedikation til at tilbyde skiferier, hvor der ikke kræves ekstra betaling ved ankomst. Og med over 220 destinationer og ferier, der passer til alle budgetter og krav, tilbyder Sunweb skiferier for alle.
Landechef i Danmark, Jan Lockhardt siger: “Selvfølgelig er vi meget stolte af at modtage denne pris for syvende gang. Det er en enorm anerkendelse af vores medarbejderes gode arbejde i alle led af virksomheden – og det viser igen i år, at vores kunder, partnere og branchefolk ser os som det bedste valg for en skirejseoperatør i verden.”
Prisen blev uddelt ved World Ski Award 2023, der hvert år anerkender skiturisme, hvor Sunweb dette år slog hele 17 nominerede rejseoperatører heriblandt Tui. Sunweb har tidligere vundet prisen fem år i træk fra 2015 – 2019 og vendte tilbage til at vinde prisen igen i 2022 for sjette gang. Læs mere om nomineringen og de nominerede her: https://worldskiawards.com/award/world-best-ski-tour-operator/2023.
Vinterferien er for mange danskere lig med skiferie. Men det kan være en dyr affære, og særligt liftkort kan være en stor udgift på skiferien. Derfor er der god grund til at undersøge, hvor man kan få mest muligt for pengene inden skiferien bestilles. Det har Sunweb undersøgt, og giver dig nu svaret.
Sunweb, en af Danmarks førende rejsearrangører, har undersøgt prisen for et seks-dages liftkort i 21 af Europas mest populære skiområder. Resultaterne viser, at Dolomiti Superski i Italien tilbyder det billigste liftkort målt i forhold til pris pr. km. Her kommer du ned på bare 2,31 kr. for hver kilometer.
“Der er altid gode penge at spare, hvis man køber liftkort hjemme, og så undgår man også at sprænge budgettet, når man ankommer til bjergene. Nogle gange kan man få en samlet pakke med fly, hotel og liftkort til en pris, der er lavere end hvad visse skisportssteder alene opkræver for et liftkort,” siger Jan Lockhart og fortsætter:
“Hos Sunweb inkluderer vi faktisk altid liftkortet i prisen netop for at give vores kunder tryghed og gennemsigtighed fra start.”
Så hvor finder man så de bedste priser på liftkort?
For 2.780 kr. får man med et Dolomiti Superski liftkort adgang til 12 forskellige skisteder i Dolomitterne med i alt 1.200 km pister. Port Du Soleil i Frankrig koster 2.180 kr. og har 600 km pister, mens Les 3 Vallées i Frankrig koster 2.450 kr. og tilbyder også mange kilometer pister.
Selvom prisen på liftkort i Vallnord Pal-Arinsal i Andorra ikke er særligt høj (2.010 kr.), så får man ikke meget for pengene. Her er kun 63 km pister at stå på ski på. Det samme gælder for Solden i Østrig, hvor man kun får 144 km pister for sine penge, hvilket koster skiløbere 19,50 kr. pr. km.
Ifølge Sunwebs bookingdata fra sidste sæson er Val Thorens i Frankrig den mest populære destination for danske skiturister, som tiltrækker mange med sin blå himmel og friske puddersne. Men hvis de 150 km pister ikke er nok, kan skiturister kigge mod 3 Vallées, som giver en betydelig bedre pris; nemlig 4,47 kr. pr. km, sammenlignet med 15,20 kr. i Val Thorens.
“Østrig er en populær destination for mange danske skiturister, men faktisk er der gode priser at hente, hvis man tør kigge ud over denne destination. Højt på tabellen ligger f.eks. Les 3 Vallées i Frankrig, hvor man får man hele 600 km pragtfuld skiløb og rigtig gode skifaciliteter,” siger Jan Lockhart og fortsætter:
“Selvfølgelig er St. Anton i Østrig også en sikker vinder og en meget populær destination for danskerne, hvor du får masser af god skiløb for pengene og verdensklasse afterski”.
Billigste og dyreste liftkort:
• Et seks-dages liftkort i Dolomiti Superski, Italien, koster kun 2,31 kr. pr. km piste.
• Port Du Soleil (3,65 kr. pr. km piste) og Sauze D’Oulx (4,17 kr. pr. km piste) giver også værdi for pengene i forhold til liftkort.
• Vallnord Pal Arinsal, Andorra, er det sted, som giver mindst værdi for pengene med 31,96 kr. pr. km.
Noter til redaktører:
• Dataen er indhentet online, og priserne er undersøgt for 2022/23-sæsonen.
• Sunweb skikort dækker ikke alle store områder som Paradiski eller Dolomiti Superski, men opgraderinger er tilgængelige fra resort til resort ved ankomst
I en tid, hvor rejsebudgettet måske er mere presset end normalt, kan det være værd at
sammenligne prisniveauet mellem forskellige feriedestinationer. Sunweb præsenterer derfor nu
sit solsengs-indeks, som viser, hvilke turistdestinationer der har de billigste solsenge.
Undersøgelsen viser, at prisen kan variere med op til omkring 135 kr. om dagen per solseng.
Sommerferie er for mange en tid med strand, sol og afslapning på en solseng til lyden af bølgerne,
men priserne på en solseng kan variere markant afhængigt af, hvilket land du vælger.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Sunweb, hvor man har indsamlet priser for solsenge på
de offentlige strande ved syv rejsedestinationer rundt om Middelhavet.
Undersøgelsen viser bl.a., at en solseng i Tyrkiet blot koster omkring 15 kr., mens en solseng på den
franske riviera kan løbe op i 150 kr. per solseng om dagen. Italien er det næst dyreste land – her
koster en solseng 127 kr. om dagen.
”For mange mennesker er solsengen en naturlig del af ferien, men det kan faktisk være en stor
post på rejsebudgettet, hvis man ikke er opmærksom på prisniveauet. Hvis man fx er en familie på
fire – to voksne, to børn – så koster det ca. 600 kr. om dagen eller ca. 4200 kr. for en uge på den
franske riviera. Det er 10 gange mere end i Tyrkiet,” siger Jan Lockhart, business development
manager i Danmark for Sunweb. Han fortsætter:
”Vi håber, at dette solsengs-indeks vil give dem, der ønsker at rejse, en indikation af, hvordan
prisniveauet er på de forskellige feriedestinationer. Noget, der er særlig vigtigt nu, når nogle måske
er pressede på pengepungen, men stadig ønsker at forkæle sig selv med en dejlig tur”.
En solseng i Tyrkiet ti gange billigere end på den franske riviera
Variationerne af solsenge, hvor nogle er mere luksuriøse end andre, kan variere, men priserne for
en almindelig solseng varierer fra 2 € (omkring 15 kr.) til 20 € (omkring 150 kr.).
I de østlige dele af Middelhavet finder vi de billigste solsenge – med Tyrkiet i spidsen.
De dyreste solsenge findes på den franske riviera, hvor en solseng i gennemsnit koster ti gange så
meget som i Tyrkiet.
Topliste: Priser på solsenge i Middelhavet